Nyheder

Klubmesterskabet 2005

tirsdag 21. juni 2005 af webmaster under Klubmesterskaber

Søndag d. 19. juni afholdt vi vores årlige klubmesterskab. Vejret var med os, og vi havde en dejlig dag med masser af solskin. Vi startede kl. 13.15 med at opstille bane og telte, og vi indtog derefter en dejlig frokost, som Hanne havde stået for. Masser af frikadeller, laksefad, hjemmelavede salater og meget andet godt. Det hele var meget lækkert.

Carina var dommer, og hun havde lavet nogle gode baner, som vi også kunne bruge elementer fra på vores efterfølgende træning om torsdagen. Jeg tror, at flere af hundene især var glade for for-sjov-banen, hvor vi skulle løbe en (let) bane med en kartoffel på en ske, og det hændte jo, at kartoflen faldt af, og lige i gabet på hundene.

Flotte præmier fik vi med både hundeguffer, vaser, legetøj mm.

Tak til stævneudvalget for et vellykket arrangement, til Carina som dommer, til vores mad-mor og til alle for en hyggelig dag med godt humør.

Heidi

Resultatliste

Klubmesterskabet 2004

tirsdag 22. juni 2004 af webmaster under Klubmesterskaber

Vi fik afholdt årets klubmesterskab og fundet de 4 klubmestre i 2004. Vores dommer Finn havde lavet nogle gode baner med udfordringer til alle, samt en “sjov” for sjov klasse, der endte i omløb i mellem klassen.

Stævneudvalget vil gerne sige tak til dommeren Finn for de gode bedømmelser og en ekstra stor tak til arrangementsudvalget, der sørgede for den dejlige frokost.

Igen i år var der præmier til alle, og vi håber i stævneudvalget, at alle fik noget med hjem de kunne bruge.

På stævneudvalgets vegne
Camilla

Resultatliste