Nyheder

Danske mestre hyldet på Ballerup Rådhus

onsdag 5. december 2012 af webmaster under Klubben

Klubbens danske mestre i agility for hold, Tommy og Gitte, var sammen med træner Lene (desværre sygemeldt) og formand Lone inviteret til recception på Ballerup Rådhus. Det var et meget imponerende arrangement, som vi var enige om godt må gentages næste år 🙂

Efter ankomst, hvor selveste borgmesteren stod og bød velkommen iklædt sin fine borgmesterkæde, skulle vi alle gå til hall’en, hvor der var stillet op til fællesbillede. Derefter gik turen gennem rådhuset til kantinen, hvor der blev serveret masser af dejlig mad og drikke.

Derefter kom den mere formelle del af arrangementet: Hver klub skulle op til borgmesteren og have ‘præmier’ overrakt. Der var lige en smule forvirring, idet borgmesteren ganske vittigt fortalte at nu kom der en meget speciel situation for dem, der egentlig var blevet danmarksmestre var ikke inviteret…… Dén måtte han lige forklare for den måbende forsamligt: Det var selvfølgelig hundene, der ikke var inviteret med 🙂 Alle klubformænd m/k fik en buket blomster samt et brev (med tillykke samt besked på, at der var sat 500 kr ind på klubbens konto af kommunen) og danmarksmestrene fik et krus med Ballerup kommunes ‘våbenskjold’. Så var der mulighed for flere billeder og endelig en klapsalve.

Ialt 116 danmarksmestre blev hyldet og dertil kom lidt formænd mm.

Aftenen sluttede med et stykke kage og en kop kaffe. MEGET FLOT. Her følger lige et par billeder:

Endnu et stort tillykke til Gitte og Tommy !!! FLOT.

Dejlig julegåtur

søndag 2. december 2012 af webmaster under Klubben

Arrangementsudvalget havde overgået sig selv og sørget for let frost og lidt mere end 5 cm sne til årets julegåtur !! Det var jo perfekte rammer.

Ruten var henlagt til den lokale skov omkring træningsarealet, men undertegnede kom alligevel ud på en strækning, der ikke havde været prøvet før, så det var bare rigtig fint.

Tilbage på pladsen blev der skænket glögg og serveret alle de æbleskiver vi (og hundene…. 🙂 ) kunne spise.

Tak for en dejlig og hyggelig tur.

PS: Også tak fra 2 trætte sheltier, der lige nu snorksover på hvert sit hundetæppe 🙂

Her følger lidt billeder:

Kennelhoste i omløb

lørdag 3. november 2012 af webmaster under Klubben

Til information er Lene’s hunde blevet ramt af kennelhoste, så hold øje med om din hund også får symptomer.

Du kan læse om kennelhoste her

 

Resultatlisterne fra DAL bane 3 samt 2012 klubmesterskaberne er nu online

mandag 29. oktober 2012 af webmaster under DAL,Klubmesterskaber

Bowlingaften og julegåtur

mandag 29. oktober 2012 af webmaster under Klubben

Mail er sendt ud til alle fra arrangementsudvalget, der inviterer til efterårets bowlingaften samt julegåtur 🙂 Uddrag kommer her:

Så er der igen anledning til at se hinanden uden for agility – og rallybanen.

Bowling aften

Vi spiller fra kl. 19,00-21,00 og bagefter er der kaffe/te og kage. Det koster kr. 130 at deltage, inkl. de 10 kr. for sko-lejen. Man har som sædvanlig mulighed for at tilmelde sig på ½ tid. Alle i familien er velkomne. Bindende tilmelding senest torsdag den 01.11 til Lisbet,

Jule-gåtur

Vi mødes vi på træningspladsen og går en tur. Derefter nyder vi gløgg og æbleskiver i ly for evt. blæst og regn/sne på bord og bænke ved containeren. Medbring evt. selv kaffe/te. Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig af hensyn til indkøb. Tilmelding senest onsdag den 28/11 til Jette.

Mvh

Arrangementsudvalget, Lisbet og Jette